Promovering af personlig blog (SEO)

Promovering & SEO baseret på egen erfaring og planlægning.

Blog, Seo, PromoveringEfter jeg fornyligt har været igang med at planlægge SEO optimering og annoncering for min helt egen blog og stadig er igang med projektet vil jeg lige dele det jeg er kommet frem til indtil videre.

Først og fremmest skal man med en personlig blog indse at man ikke som sådan har nogen konkurrenter, man har “kollegaer” der alle vil det samme som en selv og med en personlig blog har du et unikt produkt som ingen andre kan levere.

Det lyder nok lidt langt ude i de flestes øre, men sandheden er at det du skriver er unikt så længere det er din mening, holdning og dit sprog der bliver anvendt i et blog indlæg, dermed kan ingen andre levere det samme og det er nu op til læsere af din blog hvor vidt de synes om din stil.

Den mere tekniske del.

SEO er rigtig mange ting og jeg får helt sikkert ikke det hele med, men jeg vil her nævne de ting jeg indtil videre har gjort her på MichaelSpliid.dk:

Google har 4 gode værktøjer som alle bør bruge

Adsense (Reklamer)

Alle kan benyttet reklamer gennem Google Adsense og det er gratis, hjemmesider der benytter Adsense må dog ikke indeholde XXX indhold, indtjening på reklamerne variere efter besøgs antal og klik på reklamer.
Så en ny opstartet blog vil ikke kunne tjene ret meget, men ved at bruge bare en reklame annonce på din blog vil google hurtigere få kendskab til din blog og dermed optage den i søge resultaterne.

Webmaster Tools (Værktøj til SEO optimering)

Webmaster tool er værktøjskassen ved Google her har du mulighed for at se om der er noget i vejen for at Google kan læse (Crawle) din blog, det er også her hvor du kan indsende til sitemap til Google som fungere som et forslag til hvad Google skal finde og ikke mindst hvor på din blog.

Igen skal man huske at alene det at man bruger værktøjet / har tilmeldt sin blog, giver Google besked om at du findes.

Analytics (Statistik)

Google Analytics er statistik for alle pengene eller nej, det er gratis og giver dig mulighed for at se statistik over besøgende, hvor de kommer fra, henvisninger og mange andre ting.

En af de mange funktioner som jeg bruger en del er Adfærd som viser hvilke indlæg der er mest besøgt, imit tilfælde er det mine guides til opsætning af mail ved TDC, Yousee og Stofa som hitter og har gjort det i lang tid nu.

En anden anvendelig og ganske underholdende funktion er Realtid, her har du mulighed for at se hvad der kigges på ligenu, hvor trafikken kommer fra, søgeord der er blevet brugt som kan være interessant i tilfælde hvor man lige har delt et link på feks Facebook, et forum eller noget helt andet så vil du med det samme kunne se effekten af din deling.

Google Trends (Søgeord)

Trends giver dig mulighed for at afprøve dit emne, tema for et indlæg m.m. i forhold til hvor mange søgninger der er på Google på det produkt, emne eller begivenhed m.fl. du vil blogge om, på den måde kan du få en idé om der er læsere til det du har tænkt dig at skrive om.

På Google Trends har du også mulighed for at se hvad der søges efter ligenu som en slags topliste og søgeord/Udtryk på Google ligenu.

Du kan sortere i det baseret på lande og områder så du kan se om det er feks. Nordjyder der søger mest efter kartofler eller svenskere efter spegepølse.

Kanon stykke værktøj og ikke mindst god underholdning.

Facebook er også en god kilde til Promovering (Deling, reklamer, Netværk)

Deling af dine blog indlæg er den nemmeste måde at komme frem på facebook og så er det Gratis, Opret en facebook side til din blog og del indlæg der eller brug din personlige profil uanset er det en god start at have en stor vennekreds du kan dele med i håb om at de deler videre, så mange flere får dit indlæg at så.

Reklamer på facebook det koster en smule men det er godt givet ud, har du en facebook side til din blog har du som udgangspunkt mulighed for at promovere din side for helt ned til 27 kr. pr. døgn.
Jeg har indtil videre haft gode erfaringer med det på forskellige facebook sider som feks. http://facebook.com/9000Vejgaard og et par stykker mere.

Når du kommer lidt længere op i likes “Synes godt om” åbner facebook for at du kan booste din opslag, det vil sige at du kan promovere enkelte opslag på facebook så det når ud til flere, denne mulighed skal ifølge min erfaring bruges strategisk på den måde at du kan booste et opslag når du efter feks. 1 time kan se at der er mange der har set det, liket det eller delt det.

På den måde for du mest for dine penge da boostet gør at det ikke kun er dem der synes godt om din side / opslag der ser det, men også deres venner og deres venner, ret genialt hvis du laver et hurtigt regnestykke bliver det hurtigt til rigtig mange der ser dit opslag.

Eksempel:

Der er 100 der har trykket synes godt om på dit opslag, og nu booster du det.

De 100 der har trykket synes godt om har hver 300 venner og du har nu potentielt 3000 mennesker du kan nå udtil.

Når så du når ud til Fans venner (Venners venner) kan du potentielt nå ud til 3000 mennesker med 300 venner hver ==  900.000 mennesker på facebook

Der skal selvfølgelig tages højde for de filtre m.m. som facebook benytter til at begrænse spredningen på facebook og at det reelt vil være færre mennesker det når ud til, men dette var også bare for at give en hurtig idé om hvor effektivt reklame på facebook kan være.

Netværk er som tidlige nævnt er kanon måde at få sine indlæg spredt, hvis man har en tilpas stor vennekreds er mulighederne størst og man som regel ikke være bange for at dele på facebook, da der kommer så mange ting i nyhedsstrømme at de fleste blot se bort fra de ting der ikke er interessante for dem.

Chart & Index sider (Chart.dk, Nope.dk, Danskelinks.dk, Netstationen.dk og mange flere)

Mange af disse sider har en høj page rating på google og det kan derfor være en god idé og være tilmeldt med sit link, det er dog ikke alle siderne der er lige vel set af søgemaskiner men specielt i starten med en ny blog kan det være en star fordel at benyttet disse sider.

Ting man skal huske på disse sider, når man tilmelder sine links:

Titel på linket skal gerne indeholde din URL og lidt om hvad det handler om

Beskrivelse er mange tilbøjelig til at kopiere fra index til index, det er en skidt idé da Google´s crawlere vil betragte det som noget den allerede har i sine resultater fordi den sammenholder linket med beskrivelsen.

Tags / nøgleord er vigtigt at tænke over ikke at stille i samme rækkefølge, prøv at bruge nye synonymer for dine nøgleord eller brug eventuelt Google Trends som nævnt længere oppe på siden.

Forummer, blog kommentarer m.m.

En af de ældste former for SEO er at være aktiv på nettet, deltag i forumer eller kommenter på andres blogge inden for dine interesser hvilke sikkert også er det du blogger om og sørg for at du disse steder har et link til din hjemmesider så andre kan se at den eksistererer, søgemaskiner der kommer forbi vil også se dit link og wupti mere søgetrafik = flere læserer på bloggen. Husk ikke at lave kommentarer på andre sider bare for at gøre det, skriv oprigtig og gør folk en tjeneste det kommer man længst med 🙂

Ellers er det bare igang med SEO og hæng i.
Det tager tid før det virker men det virker.

 

3 tanker om “Promovering af personlig blog (SEO)”

  1. Det er en alletiders side du har lavet, og den minder på mange måder om min egen blog, gamle.dage.dk, hvor jeg også skrive om lidt af hvert, såsom WP, fototeknik og meget andet godt..
    Jeg kigger ind engang imellem på din blog, og der er flere små fif og tricks til wordpress som jeg har taget til mig. Det er jo en evig lære process at ‘lege’ med WP, så derfor er sider som eks. din, -noget som er rigtigt brugbart 🙂

Skriv en kommentar