Danskerne burde tvinges til at tage dueligheds bevis inden de må anskaffe sig en hund, jeg er træt af at se hundelort overalt på fortorvet i buskerne, i skoven og alle andre offentlige steder hvor mange mennesker færdes og vores børn frit burde kunne lege uden at blive smurt ind i hundelort.
Da jeg var barn legede vi skjul / gemmeleg, kravlede gennem buske og krat på hænder og knæ, nu hvor jeg selv har børn tager jeg mig selv i at sige til underne: GÅ IKKE IND I BUSKERNE DER KAN LIGGE HUNDELORT !! og det er sgu ikke fair overfor ungerne at de ikke kan lege fordi hundeejere ikke kan finde ud af at rydde op efter deres dyr, eller i det mindste holde sig til områder i byen hvor der er tilladt at have hund i stedet for at lufte hunden i boligområde uden tilladelse til hund, på legepladser og i parker.
Der findes masser af hunde skove hvor man kan slippe hunden løs og lade den lege med andre hunde så der er ingen grund ud over dovenskab til at benytte de offentlige parker hvis man ikke vil rydde op efter hunden.
Et andet sted jeg bare ikke kan acceptere hundelort og som ofte er set i Aalborg er på børnehavers legeplads, i skolegårde og endda lige uden for lågen til institutioner og privat ejendom, det er bare ikke okay – Gå da hjem i din egen have og lad hunden skide der…
Min tanker er at hundeejere eller rettere alle kæledyrs ejere bør gennemgå en form for kort kursus inden anskaffelse af dyr, hvor de skal lære regler og god skik med dyr i hjemmet som eksempelvis pleje af dyr, fodring, rengøring omkring dyret samt at fjerne ekskrementer efter dyret, hvorvidt det er fra et bur eller fliser, skovbund eller andet.
Det ville komme alle parter til gode: Dyrende vil i større grad have forudsætninger for at blive plejet som de skal, mennesker som ikke vil kunne klare opgaven vil muligvis blive afskrækket inden de anskaffer sig et dyr og hundelort vil blive mindre almindelig i gade billedet.
Er du enig i ovenstående er du mere end velkommen til at dele / Like indlægget, ja det er du også hvis du er uenig 🙂 Har du en kommentar så kan du skrive den under indlægget …