Så skete det uventede og så midt i en højtid, men omvendt ville det jo også virker mystisk hvis det var sommer.
Jeg var idag i City syd i Aalborg for at få styr på de sidste julegaver, gik vel rundt derude i 3 timer inden jeg opgav at få købt alt jeg manglede idag.
Traver lettere brugt i bentøjet over til bussen for at komme hjemover igen og hvile lidt i sofaen over en kop kaffe og ja..Computeren lige for en gangs skyld 🙂 men i bussen skete der noget uventet efter at have kørt 2 stoppesteder frem mod Aalborg midtby stod ingen rigere end selveste julemanden på bussen og med veldigt humør råbte til passagerende i bussen “Glædelig jul, jeg kommer lige rundt til jer med lidt mundgodt” og det må jeg sige var både overraskende og positivt modtaget af alle passagerende i bus nr. 1 hvor alle pænt smillede til julemanden og fik sig et stykke slik fra hans fine lille flet kurv.
Når der sker noget godt skal man huske at rose for det og jeg synes bestemt at Nordjyllands trafik selskab her har formået at gøre noget godt og rart i julen, hvor mange har travlt med indkøb og arbejde der skal passes inden helligdagene begynder for alvor.
Glædelig jul til alle der kigger forbi min lille blog.